Victor Reader Stratus 4H

kr. 1.072,50kr. 5.362,50 inklusive moms

Victor Reader Stratus 4H afspiller dine materialer fra CD, SD kort, USB medie samt via DAISY Online.

HMI-nummer: 139078.

 

Victor Reader Stratus 4H er til dig der leder efter en DAISY Lydbogsafspiller som kombinerer det bedste fra to verdner. I denne enhed kombineres læsningen af offline og online materialer, i en relativt simpel enhed. Har du masser af CD’er liggende, og vil samtidigt også gerne nyde godt af den nye DAISY Online metode, så er Victor Reader Stratus 4H det oplagte valg.

 

Victor Reader Stratus 4H er en DAISY Lydbogsafspiller, som er i kategorien bordenhed. Den vejer 950 gram. Fysisk måler den 23 centimeter i bredden, 22 centimeter i dybden og 5 centimeter i højden. Den er udstyret i med i alt 19 knapper som er fordelt i fire sektioner. På fronten af enheden befinder porten til CD’er sig, på venstre kant sidder der et håndtag, og på højre kant befinder der sig porte til hovedtelefon, USB medie samt SD kort. På den bagerste kant befinder sig en port til strømforsyning og på undersiden er der adgang til batteriet, uden brug af værktøj.

 

Ligesom de fleste andre DAISY Lydbogsafspillere kan du med Victor Reader Stratus 4H justere på taleshastighed, toneleje samt lydstyrke. Den indbyggede højttaler i enheden giver dig en fin lyd, hvad end du lytter til lydbøger, musik eller tekstfiler. DAISY er det format der gør, at enheden ved hvor du stoppede sidst, og som giver dig mulighed for at springe i såkaldte niveauer: Kapitler, sider, afsnit, tidshop og lignende.

 

Victor Reader Stratus 4H er en alsidig enhed hvor du kan skifte mellem at lytte til dine materialer fra den offline verden og den online verden. Med Victor Reader Stratus 4H kan du afspille fra følgende medier:

  • Via CD // Få afspillet alle de DAISY Lydbogs CD’er som du allerede har.
  • Via SD kort // Enheden er udstyret med en port til SD kort.
  • Via USB medie // Enheden er udstyret med en USB port til USB hukommelsesenheder.
  • Via DAISY Online // Direkte adgang fra din Victor Reader Stratus 4H til din NOTA konto. Bemærk at dette kræver en Wi-Fi forbindelse til download af lydbøger.

 

Offline

Tag dine DAISY Lydbøger fra hylden og afspil dem via CD drevet i din Victor Reader Stratus 4H. Du kan afspille lydbger akkurat som du plejer: Tænd for enheden, indsæt CD’en forsigtigt og kort tid efter er du i gang. Du kan afspille både musik CD’er og dine DAISY Lydbogs CD’er, selvfølgelig.

Er du mere til at navigere i hukommelsen i et SD kort eller USB medie, hvor du kan have masser af lydbøger, tekstfiler og andre filer, kan du også sagtens det. Victor Reader Stratus 4H har indbygget port til SD kort og USB medie, og med Boghylde knappen samt de fire navigationsknapper kan du navigere mellem dine filer.

 

Online

Opretter du forbindelse til et trådløst netværk (Wi-Fi) og indlejrer du din NOTA konto i Victor Reader Stratus 4H, har du direkte adgang til dine materialer hos NOTA. Det inkluderer følgende boghylder:

  • Mine Bøger boghylden
  • Anbefalinger
  • Tidsskrifter (Eksempelvis din lokalavis, såfremt den er tilmeldt NOTA).

 

Ønsker du specificeret hvad du har af muligheder kan du kontakte NOTA. Husk at have dit medlemsnummer klar.

 

Ved at gøre brug af den online metode, blot kaldet DAISY Online, skal du ikke længere vente på, at dit materiale bliver sendt til dig med posten. Så snart materialet er tilgængeligt i din NOTA konto kan du via Victor Reader Stratus 4H downloade det ønskede indhold, og afspille det med det samme.

 

Ønsker du mere information omkring DAISY Online, og lidt historie, kan du besøge vores DAISY Online beskrivelse.

 

Tekniske specifikationer

Victor Reader Stratus 4H er udstyret med et genopladeligt batteri der giver dig op til ti timers kontinuerlig læsning. Den har en dvalefunktion som du kan aktivere, hvis du forventer at falde i søvn indenfor en kort periode. Netværket som enheden forbinder til er 2,4 GHz. Bemærk venligst at den ikke understøtter 5 GHz.

 

Du får ved køb af Victor Reader Stratus 4H følgende

  • Victor Reader Stratus 4H
  • Strømforsyning
  • Batteri allerede monteret
  • Udprintet kom godt i gang vejledning
Vægt 2 kg
Køb eller leje:

,

Du kunne også være interesseret i...