Vigtigt nyt vedrørende JAWS og ZoomText
Licenstyper
Der findes kun en type licens: En frikøbt licens (kaldes ofte en perpetual på engelsk).
En frikøbt licens giver ret til at anvende programmet i ligeså lang tid man ønsker det. Licensen giver ikke automatisk ret til fremtidige opdateringer af programmet. Det er dog muligt at købe opgraderinger til nye versioner af programmet.
Serviceaftale
Som noget nyt er der til JAWS og ZoomText indført serviceaftaler, som det kendes fra andre software leverandører.
Det betyder at man nu køber retten til fremtidige opgraderinger og opdateringer i en foruddefineret periode. Serviceaftaler kan tegnes for perioder á 12 måneder.
Ideen bag serviceaftalen er at den skal give tryghed. Tryghed for at programmet hele tiden kan holdes opdateret, også hen over et stort versionsskifte!
I praksis betyder det at enhver ny licens eller opgradering altid købes med en 12 måneders serviceaftale tilknyttet.
Denne serviceaftale kan man så løbende forny med en ny 12 eller 24 måneders periode. Den nye periode vil være en forlængelse af den foregående periode.
Eksempel: En aftale der f.eks. udløber den 7/7 2027, som bliver fornyet den 4/3 2027 (ordre/købsdato) med yderligere 12 måneder, vil få udløb 7/7 2028 (dvs. 12 måneder fra den oprindelige udløbsdato).
Hvis man ikke aktivt vælger at forny aftalen kan man stadig bruge programmet i den udgave der var tilgængelig 7/7 2027.
Hvis man løbende fornyer serviceaftalen behøver man ikke længere skulle købe opgraderinger. De er inkluderet i serviceaftalen.
KAMPAGNE i november
2025 versioner af JAWS og ZoomText bliver behandlet som om de allerede har haft en serviceaftale frem til 31/10 2025.
Vi har fået en lille overgangsperiode frem til og med 30/11 2025, hvor det er muligt at købe serviceaftaler til 2025 versioner af JAWS og ZoomText. Denne serviceaftale løber frem til og med 31/10 2026.
Fra 1/12 2025 gælder der de normale vilkår. For at få en version 2026 skal man købe en opgradering samt en serviceaftale.

