Transformer HD

DKK 25.970,00 inklusiv moms

Bærbar forstørrelsesenhed med indbygget WiFi og OCR.

Varenummer (SKU): 110225 Kategori:

Transformer HD

 

Det lyder måske en smule vildt og fremtidsagtigt. Det er det egentlig ikke, men sej er den!

Transformer HD – vores nyeste forstørrelsesenhed som vi er stolte af at kunne præsentere!

 

Har du din daglige gang på et studie – hvad end det er folkeskolen eller videregående uddannelse? Eller er du på arbejdsmarkedet? I begge tilfælde kan vi anbefale at se nærmere på Transformer HD. Så velkommen til, hæng på og læs mere!

 

Transformer HD er dybest set et solidt og kvalitetsbygget kamera der er monteret på en såkaldt kameraarm. Du har Transformer HD stående ved siden af dig på skrivebordet, og den er tilsluttet enten din computer eller din tablet enhed. Med special designet software bliver billedet fra Transformer HD kameraet præsenteret på din skærm, og du har derved en helt ny verden foran dig!

 

Lad os gå direkte til det fysiske

Transformer HD vejer kun 1.560 gram. Det gør den yderst transportabel. Når du bærer rundt på den fylder den blot 34,3 x 12,2 x 12,4 centimeter. Det betyder at du nemt kan tage den med rundt, hvad end du går fra lokale til lokale eller bringer den med dig hjem. I den medfølgende transporttaske ligger den også rigtig godt beskyttet. Når du så skal bruge den, vil den på bordet ved siden af dig fylde 39,1 x 40,6 x 34,3 centimeter.

 

Og hvad er det så Transformer HD kan?

Transformer HD giver dig adgang til en verden med forstørret materialer – det kan være objekter, personer, tekst eller håndarbejde. Kort sagt, alle effekter du placerer under Transformer HD kameraet bliver forstørret op i den forstørrelse du måtte ønske.

Og det bedste af det hele? Transformer HD arbejder sammen med din computer og / eller din tablet enhed. Det betyder derfor, at billedet fra kameraet på din Transformer HD præsenteres på din Windows eller MAC computer, eller på din Android eller iOS tablet! Eller endda blot tilslutte din Transformer HD direkte til en almindelig computer- eller TV skærm via HDMI, så kan du benytte de indbyggede knapper til at kontrollere enheden.

Transformer HD fungerer derfor på både Windows, Android samt iOS og MAC enheder. Derfor er den så smart, da du kan bruge den både på studiet, på arbejdet og der hjemme.

 

Transformer HD er unik med sin fleksibilitet, enkelthed og alsidighed. Den er fleksibel grundet sine mange forskellige positioner og at den er nem at transportere rundt. Den er enkelt fordi du blot tilslutter via USB 3.0 eller via WiFi, installere softwaren, og så er du i gang – og selve Transformer HD programmet er yderst enkelt! Og alsidigheden kommer ind, fordi du benytter den både der hjemme og på studiet eller arbejdspladsen, med mulighed for at tilslutte til både Windows og MAC, og forbinde til både Android og iOS.

 

Transformer HD har indbygget OCR funktion. Det betyder at du kan placere en tekst under OCR kameraet og med få, enkelte tryk konvertere trykt tekst til redigerbar tekst, som du kan få læst op. Du kan også sagtens konvertere billeder du har taget med forstørrelseskameraet til læsbar tekst. Og er teksten på engelsk, eller andre sprog? Intet problem for din Transformer HD. Og understøttede OCR sprog er som følger:

Dansk – Engelsk – Finsk – Fransk – Græsk – Hollandsk – Italiensk – Japansk – Kantonesisk – Koreansk – Mandarin – Norsk – Polsk – Portugisisk – Russisk – Spansk – Svensk – Tjekkisk – Tyrkisk – Tysk – Ungarns.

 

Når du benytter Transformer HD på din computer kan du helt selv bestemme hvor du ønsker det forstørrede billede placeret i skærmvinduet, hvis du eksempelvis har brug for at tage noter samtidigt. Det gøres nemt og simpelt enten ved brug af menuen eller ved brug af tastaturgenveje. Ydermere kan du optage video med din Transformer HD – Optag undervisningspræsentationen og gense den senere.

 

Transformer HD fungerer sammen med ZoomText.

 

Husk også at tjekke Sugekop Standeren ud – en specialdesignet stander som giver dig bevægelsesfrihed når du arbejder under kameraet!

 

Med Transformer HD har du et bærbart CCTV som hjælper dig til at løse de opgaver du bliver præsenteret for i din hverdag. Rigtig god fornøjelse!

 

 

Ønsker du en dansk brugervejledning til Transformer HD kan denne udleveres ved at tage kontakt til os – enten via e-mail eller ved at ringe til telefonnummer 44 97 94 77. Husk at sidde klar med serienummeret på din Transformer HD enhed.

 

Vigtig information:

Vær opmærksom på om din MAC computer kan benyttes med Transformer HD. Har du en MAC computer og er du i tvivl, kontakt os gerne via e-mail med dine systeminformationer.

 

Tekniske specifikationer:

Der er en del tekniske specifikationer omkring Transformer HD, så vi nævner her nogle af de mest gængse og relevante. Har du brug for specifik teknisk viden, bør du kontakte os via e-mail. Det store primære kamera i din Transformer HD et Sony ® Full HD 1080p kamera. Der sidder også et OCR kamera i enheden, som er et individuelt kamera på 13 megapixel. Ved forstørrelse og brug af en 24 tommer skærm kan du opnå forstørrelse fra 1,7x til hele 30,6x. Batteriet i Transformer HD er et udskifteligt batteri, som har en levetid på to timer. Der er indbygget LED belysning.

 

Du får ved køb af Transformer HD følgende:

  • Transformer HD med WiFi og OCR
  • Standerben
  • Opbevaringspose
  • Transporttaske
  • USB Flash dongle
  • Strømforsyning
  • Opladerstation
  • Ekstra batteri
  • USB 3.0 kabel
  • HDMI kabel
  • Brugervejledning (Engelsk)
  • Reklamationsnote (Engelsk)
Vægt 4.5 kg

Du kunne også være interesseret i...