Tactonom Reader

kr. 8.600,00kr. 44.250,00 inklusive moms

Dette er Tactonom Reader. Læring på en helt ny måde.

Varenummer (SKU): N/A Kategorier: ,

HMI-nummer: 133682.

 

Læring på et helt nyt niveau.

Tactonom Reader gør grafisk materiale levende. Opdag helt nye områder og dyk meget længere ned i grafiske præsentationer end nogensinde før. Med Tactonom Reader kan du opdage meget mere.

 

Tactonom Reader er et syns- og læringshjælpemiddel. Det hjælper mennesker med en synsnedsættelse eller følbare behov med at lære, ved brug af taktilt og auditivt feedback. Designet til undervisning, kan Tactonom Reader forbedre indlæringen og forståelsen på alle klassetrin lige fra førskole til universitetet, videre ud i erhvervslivet og andre situationer, hvor læring er relevant. Hvad end det er til skoleundervisning, mobility, sjov læring gennem spil eller andet, så er Tactonom Reader med.

 

Tactonom Reader er i sig selv en enhed der placeres på et bord. Den består af en plade som måler cirka 45 gange 45 centimeter, som forrest har et kontrolpanel med i alt syv knapper. Bagerst hæves et kamera op over pladen, som derved peger ned på pladen. Tactonom Reader er nu klar til at hjælpe dig med at forstå og lære.

Ordet Tactonom er sammensat af de engelske ord Tactile og Autonom. Altså noget taktilt kombineret med selvstændighed. Og det er lige netop hvad du opnår med Tactonom Reader. Specialdesignede taktile, grafiske materialer i A3 størrelsen placeres på pladen. Kameraet tager et billede af siden og genkender det grafiske materiale. Tactonom Reader kommunikerer via internettet med en stor database som indeholder den information der relaterer sig til det grafiske materiale. Nu kan brugeren, helt selvstændigt, føle sig frem til, og mærke den taktile, grafiske præsentation og få nøjagtig information om lige præcis det element i den grafiske præsentation, der berøres. Og endda i flere niveauer, og tilpasset information alt efter klassetrin eller arbejdssituation. Selvstændig og repetitiv læring er i fokus.

De grafiske materialer

Tactonom Reader benytter designede taktile, grafiske præsentationer som udskrives på A3 papir. Tactonom Reader gør de taktile, grafiske materialer levende ved, auditivt, at forklare og beskrive hvad brugeren kan mærke. De grafiske materialer der benyttes er designet til Tactonom Reader enheden, og som noget helt unikt kan du både bidrage, støtte og lave dit eget materiale. Non-profit organisationen ProBlind står for databasen som indeholder og tilbyder det grafiske materiale, frit tilgængeligt for alle. De i skrivende stund mere end 500 forskellige grafiske præsentationer er allerede klar til brug! Læs mere på organisationens website https://www.problind.org/en/.

Vi har forfattet en vejledning til dig som gerne vil bidrage med ny viden og læring – dig som underviser, forældre, ven eller helt fjerde – som introducerer og forklarer dig i gennem ProBlind databasen. Det er den database der fungerer som motorvej til ny læring og grafiske materialer i massevis. Vejledningen finder du via dette link.

De grafiske materialer er hvad der er med til at gøre Tactonom Reader levende, og omvendt giver Tactonom Reader liv til det grafiske materiale. Det er derfor vigtigt og helt essentielt at de rigtige grafiske materialer er tilgængelige, ikke kun på dansk, men ligeledes på andre sprog som kan være relevante for sprogundervisningen. Ikke nok med at du med Tactonom Reader lærer om grafiske materialer, du kan også lære om det på engelsk, tysk, fransk, eller hvilket sprog du nu kaster dig over.

Billede af PIAF Tactile Image Maker i gang med at gøre en tegning af en blomst taktil

 

Til den studerende og den erhvervsaktive

Tactonom Reader er designet til læring. Det handler om at lære, og det handler om at være selvstændig – både hjemme og på skolen, arbejdspladsen eller institutionen. Som studerende på alle niveauer, alle klassetrin, er dét at kunne mærke sig frem til former, størrelser og forhold meget vigtigt. Kombiner det mærkbare, det taktile, med nøjagtig og tilpasset information, og du opnår læring på et helt nyt niveau. Og det er både barnet der først starter i skole næste år, hvor læring sker igennem legen, og til den studerende på vej på arbejdsmarkedet.

 

Er du erhvervsaktiv kan du sagtens have glæde af større og dybere forståelse. Hvem har egentlig i grunden ikke altid godt af det? Dit arbejde kan bestå af områder hvor det giver mening at kende til opbygningen af fysiske ting, eller forståelsen af produkter, elementer eller andet relevant for virksomheden. Det kan ligeså vel være oplæring af nye funktioner, produkter, eller til videreuddannelse.

 

Tactonom Reader kan hjælpe med undervisning og forståelsen. Skal du undervise i forskelle emner, eller endda mobility, så kan Tactonom Reader være behjælpelig.

 

Plantegninger med nye muligheder

Du kender den taktile plantegning. Du føler dig frem til og forstår hvilke retninger du kan gå, hvor hvilke rum befinder sig og lignende informationer. Med en plantegning under Tactonom Reader får plantegningen pludselig liv, og områder eller ting kan beskrives. Hvem sidder i det kontor, hvor står kaffemaskinen placeret, toilettes opbygning og mange andre detaljer kan indlejres i en plantegning, som ikke længere blot er en taktil oversigt. På den måde får en plantegning en helt ny dimension, og brugeren har mulighed for at forstå meget mere på forhånd, og bevæge sig mere sikkert omkring med viden om, hvad der befinder sig i de forskellige rum, i lagerhallen, på kontorerne, biblioteket, eller hvor plantegningen nu hører til.

 

Andre eksempler

Det Periodiske System. Har du nogensinde haft en taktil udgave af det periodiske system vil du vide, at det fylder et helt spidsebord. Med Tactonom Reader fylder det en A3 side, og niveauet af information er højere. Ikke nok med det, så kan den indlejrede information skræddersyes til den enkelte elev, eller rettere det enkelte klassetrin. Det Periodiske System for begyndere behøver ikke være på sammen niveau som Det Periodiske System for videregående uddannelser, eksempelvis.

Tactonom Reader byder endvidere på masser af sjov også. Læring kommer også gennem leg og spil hvorfor der kan spilles spil som eksempelvis Vendespil, eller en orm der skal føres igennem en labyrint. Det er fantasien der sætter grænsen, bogstaveligt talt.

 

Tactonom Reader, taktilt og autonomt.

Gå på opdagelse i den grafiske verden. Helt selv.

 

Billede af mand der berører en grafisk præsentation placeret på Tactonom Reader

Tekniske specifikationer:

Tactonom Reader er udstyret med et kamera med indbygget lys, som følger og registrerer din finger. Enheden vejer 5,7 kilo og måler sammenfoldet 43 x 14 x 47 centimeter. Den har fire porte: En USB A port, en Micro HDMI port, Hovedtelefonport samt Strømforsyningsport. Enheden håndterer WLAN 5 som inkluderer et Wi-Fi netværk.

 

Det får du med ved køb af Tactonom Reader:

  • Tactonom Reader enhed
  • Strømforsyning
  • Grafisk Startpakke med udvalgte grafiske præsentationer
  • Brugervejledning (Engelsk)
  • Tilvalg: Transportkuffert på hjul.
Vægt N/A
Vælg pakke:

Tactonom Reader uden Transportkuffet, Tactonom Reader med Transportkuffet

Køb eller leje:

,

Du kunne også være interesseret i...