Velkommen til SmartVision 3.
SmartVision 3 er en tilgængelig smartphone der er udstyret med et fysisk tastatur. Den er designet til svagtseende og blinde, og med det fysiske tastatur kan det være meget nemmere at håndtere smartphone universet. Fronten består af en touchskærm øverst, med det fysiske tastatur nedenunder. Den vejer 160 gram og måler 159 gange 68 gange 10,4 millimeter.
Er SmartVision 3 noget nyt for dig?
Lad os starte med det basale: SmartVision 3 er en tilgængelig smartphone for mennesker med nedsat eller intet syn. Den er tilgængelig fordi den har en indbygget skærmlæser og forstørrelsesmuligheder. SmartVision 3 taler dansk og alle menuer er på dansk. Men noget er alligevel anerledes. Det unikke ved SmartVision 3 er det fysiske tastatur. Den er udstyret med et alfanumerisk, fysiske, taktilt tastatur som du benytter til at indskrive tegn med. Akkurat som du kender og savner det fra dine gamle mobiltelefoner. Det kan gøre det langt nemmere at bevæge sig rundt i en smartphone, med alle de funktioner sådan en tilbyder.
Find den rette telefon.
Er du i tvivl om hvilken telefon på markedet du skal vælge? Så er du ikke alene! Du kan tilmelde dig to forskellige afklaringskurser:
– Instituttet for Blinde og Svagsynede, kontakt IKT-Vagten på telefonnummer 39 45 25 45 eller på ibos@sof.kk.dk.
– Fuglsangcentrets introduktionskursus til iPhone og SmartVision 3, kontakt Kursusafdelingen på telefon 76 20 22 02 eller på kursusafdelingen@blind.dk.
Ovenstående kurser gør dig klogere og i stand til at tage en bedre beslutning. Du kan også få assistance hos dit lokale Kommunikationscenter som gerne hjælper dig videre med en god løsning.
SmartVision 3 i dybden.
Du får en smartphone som er baseret på Android version 11. Det betyder at du får adgang til en smartphone som byder på mange oplevelser: Skriv eller indtal beskeder, e-mails eller chatbeskeder, foretag opkald og besvar indgående opkald, hold styr på dine aftale med kalenderen og hav alle dine kontaktpersoner samlet et sted. SmartVision 3 er en smartphone, men med det fysiske tastatur har du noget at forholde dig til. Tasterne er forhøjet og de er alle sammen adskilte fra hinanden. Den har en 3,5 tommer stor touchskærm og indbygget W-Fi, GPS samt Bluetooth. Du kan tilslutte kablede hovedtelefoner via JACK porten, og du kan oplade den ved brug af USB C porten i bunden af enheden, eller benytte den trådløse opladestation. SmartVision 3 understøtter Dual SIM som betyder at du kan have to SIM kort installeret.
Lidt om tilgængeligheden.
Alt efter om du er svagsynet eller blind vil du have forskellige behov. For svagsynede kan forskellige visuelle forbedringer aktiveres, eksempelvis større skrift eller en ændret kontrast. Fælles for begge er den indbyggede skærmlæser som læser teksten som fremkommer i skærmen, og giver dig information fra relevante applikationer og lignende. Skærmlæseren betyder altså at du kan bruge SmartVision 3 uden et syn. Du kan også udnytte den indbyggede Talekommando funktion, eller Google Assistent som hjælper dig i din hverdag med at svare på dine forskellige spørgsmål. SmartVision 3 benytter en kombination af producentens egen Tilgængelighedstjeneste og Androids TalkBack Tjeneste.
SmartVision 3 eller SmartVision 3 Plus.
Vi tilbyder to forskellige udgaver af SmartVision 3, hvoraf den ene er en Plus model. Selve smartphonedelen er den samme, men ved køb af SmartVision 3 Plus får yderligere en trådløse opladestation, et beskyttelsescover, halsrem, skærmbeskyttelse samt to specialdesignede applikationer: KAPTEN GPS og BogLæser.
Lidt om tredjepartsapplikationer.
De fleste tredjepartsapplikationer vil være tilgængelig på din SmartVision 3. Det betyder at du kan hente og installere tredjepartsapplikationer og forvente at de fungerer. Det er dog ingen garanti da producenterne af de enkelte applikationer du måtte hente selv står for tilgængeligheden for lige netop deres applikation. Hvis producenten ikke sikre tilgængeligheden kan SmartVision 3 have svært ved at håndtere dem.
Tekniske specifikationer
Der er mange tekniske specifikationer for SmartVision 3, så vi har udvalgt omkring to håndfulde som vi mener er de mest relevante. Gennemgå venligst brugervejledningen for yderligere specifikationer. Touchskærmen er en multi-touch skærm med en opløsning på 640 gange 960 pixels, du får en 8 Core ARM A53 processor, 3G+ og 4G LTE med understøttelse af VoLTE, en fingeraftrykssensor, LED belysning, et batteri på 3.500 mAh. Bluetooth protokollen er en 4,2 Low Energy. GPS modulet understøtter Galileo, GPS samt Glonass. Indbygget NFC, og to kameraer: Det bagudvendte kamera på 16 megapixel, det fremadvendte er på 2 megapixel. 60 GB ledig hukommelse. Du kan indsætte et Micro SD kort på op til 128 GB hukommelse. SIM kortet der benyttes er et NANO SIM (4FF).
Du får ved køb af SmartVision 3 følgende:
- SmartVision 3
- USB C kabel
- Strømforsyning
- Hovedtelefoner
- Fem NFC Tags
- Redskab til SIM bakke
- Trådløs opladestation
- Beskyttelsescover
- Halsrem
- Skærmbeskyttelse
- KAPTEN GPS Applikation
- BogLæser Applikation