LogicKeyboard Punkt

DKK 2.995,00 inklusiv moms

Et QWERTY tastatur med punktskrift.

Varenummer (SKU): 125004 Kategori:

HMI-nummer: 125004

 

Et lækkert tastatur fra danske LogicKeyboard med integreret punktskrift.

LogicKeyboard er hidtil kendt for sine mange tastaturer designet til svagtseende. Dette tastatur henvender sig til alle der har savnet et almindeligt QWERTY tastatur med punktskrift. Hver enkelt tast på tastaturet har fået tydelig punktskrift, så det er meget nemt at finde den tast du ønsker. Ikke nok med det, så kan det også være en utrolig effektiv metode til at lære punktskrift på.

Punktskriften er udført i 8 punkt. Du kan forvente punkt på samtlige taster, undtagen MELLEMRUM. Selv WINDOWS TAST har fået tegnet Windows’ logo med samme metode, så du kan mærke “vinduet”. PILE TASTERNE har også mærkbare taktile markeringer.

 

Tasterne er meget tydelige. Det er nemt at lokalisere og aflæse tasterne. Og fortvivl ej, tasterne har selvfølgelig også de visuelle angivelser, så tastaturet ikke kun kan bruges af blinde og svagtseende.

 

Tastaturet er i høj kvalitet, som LogicKeyboard er så gode til – gennemført, robust og med flot aluminiumsramme. Tastaturet er Plug ‘n Play, som betyder at du blot tilslutter det til din Windows computer, venter få sekunder, og så er du i gang. I hver ende af tastaturet finder du to indbyggede USB porte. Det gør det nemt at koble eksternt hardware til din computer, eksempelvis eksterne harddiske, powerbanks, USB hukommelses dongler eller lignende.

 

Tastaturet er med dansk layout. Det er 45 centimeter langt, 14 centimeter dybt og 2,5 centimeter højt.

Vægt 1.3 kg