Hark Reader

kr. 4.550,00kr. 22.750,00 inklusive moms

Det må gerne være meget simpelt at læse trykt tekst. Det er det i hvert fald med Hark Reader.

Varenummer (SKU): N/A Kategorier: ,

HMI-nummer: 137532.

 

Vi troede ikke det kunne blive nemmere at læse trykt tekst da vi lancerede omniReader læsenheden.

Det kunne det så.

Velkommen til Hark Reader.

 

———————————————————————————————————–

Bemærk: Hark Reader Kontrolpanel følger ikke med. Den er ekstra tilbehør.

———————————————————————————————————–

 

Hark Reader er et syns- og læsehjælpemiddel til alle med nedsat læseevne. Hark Reader er vores nyeste læsemaskine og udmærker sig ved at være ekstraordinært simpel. Det er den fordi den helt automatisk registrerer et nyt dokument. Det eneste du skal sørge for er at Hark Reader er tændt, og dernæst placere det dokument du ønsker at læse på læsepladen. Så klarer Hark Reader resten for dig.

 

Hark Reader er en såkaldt stand-alone læsemaskine, som ved hjælp af OCR teknologi genkender trykt tekst. Det betyder simpelt at den hverken har brug for en internet- eller smartphone forbindelse for at fungere. Tilslut strøm eller gør brug af det indbyggede batteri og Hark Reader vil læse trykt tekst for dig. Hark Reader læser trykt tekst for dig, hurtigt, simpelt og nemt.

Hark Reader består af en læseplade med en kameraarm monteret. Den er 33 centimeter lang, 26 centimeter bred og med kameraarmen foldet op er den 29 centimeter høj. Den vejer 1,6 kilogram. Med Hark Reader kan du læse dokumenter i op til A4 størrelsen. Den har i alt seks knapper som er placeret på læsepladen: På venstre kant findes Tænd / Sluk knappen, på fronten sidder en Tilbage knap i venstre side, i midten en Lydstyrke justeringsglider og en Pause / Genoptag knap i højre side. Ude på højre kant er der placeret to knapper, henholdsvis Langsommere og Hurtigere, som begge justerer på talehastigheden.

 

Hark Reader er til dig der har brug for en ganske simpel læseenhed hjemme eller på kontoret. Med den medfølgende rejsetaske er den også smart at have med sig på rejsen. Den kan udbygges med mange forskellige sprog og har mulighed for automatisk at genkende dét sprog, som dit dokument består af. Rejser du eksempelvis til skønne Italien forbereder du dig hjemmefra ved at installere den italienske talesyntese. Så mangler du blot at lære at forstå italiensk selvfølgelig, Hark Reader oversætter nemlig ikke. Spørg os hvilke sprog, ud over Dansk og Engelsk, som understøttes, da listen endnu ikke er komplet.

 

Udbyg med et kontrolpanel

Du kan tilføje et kontrolpanel til din Hark Reader. Med Kontrolpanelet flyttes samtlige funktioner ned til kontrolpanelet som er et eksternt panel bestående af i alt ti knapper. Ved at benytte kontrolpanelet får du mulighed for at navigere i den genkendte tekst, som Hark Reader læser, og kan derved springe frem og tilbage i teksten. Bemærk venligst at dette eksterne kontrolpanel skal tilkøbes. På nogle af de billeder der benyttes til præsentationen af dette synshjælpemiddel er kontrolpanelet inkluderet, det følger dog ikke med som standard.

 

Tekniske specifikationer

Hark Reader er en læsemaskine designet så simpelt som muligt. Den læser trykt tekst for dig som kommer ud af de indbyggede højttalere. Du kan også tilslutte almindelige hovedtelefoner ved brug af JACK 3,5 porten. Du kan tilslutte en ekstern skærm ved hjælp af HDMI porten, som dog ikke tilbyder visuelle forbedringer, såsom forstørrelse eller skift af kontrast, i skrivende stund. USB porten benyttes til det eksterne kontrolpanel såfremt det er tilkøbt. Alternativt kan det også benyttes til at indsætte et USB medie til ekstern hukommelse hvortil der kan placeres dokumenter og / eller indscannes bøger til. Med det indbyggede batteri kan du forvente ti timers læsning før opladning er nødvendig.

 

Du får ved køb af Hark Reader følgende

  • Hark Reader Læseenhed
  • Strømforsyning
  • Rejsetaske
  • Skulderrem
  • Kontrolpanel inklusive USB C kabel (Tilkøb)
  • Brugervejledning & Hurtig Start Guide (Engelsk)
Vægt N/A
Køb eller leje:

,

Du kunne også være interesseret i...