Vigtig opdatering til ZoomText og Fusion er frigivet

09/04 - 2026

En vigtig opdatering til ZoomText 2026 og Fusion 2026 er nu tilgængelig.

Opdateringen retter et problem med sort skærm ved opstart i ZoomText, som er opstået efter en Microsoft-opdatering. For brugere med Windows 11 anbefales det at installere denne opdatering for at undgå problemet.

Problemet viser sig på computere med Windows 11 version 25H2 og nyere, særligt efter de seneste kumulative Windows-opdateringer. Kort efter opstart kan brugeren opleve, at ZoomText kører, men at skærmen bliver sort, så der ikke vises noget visuelt indhold.

Fejlen ser ud til at skyldes inkompatibilitet mellem Windows’ opdaterede håndtering af skærmvisning og ældre Intel-grafikdrivere. Det kan medføre problemer med både visning og forstørrelse i ZoomText og Fusion.

Berørte systemer

Problemet berører følgende:

• Windows 11 version 25H2 og nyere
• Windows-opdateringerne KB5079473, KB5079391 og KB5086672, som erstatter tidligere opdateringer
• Intel-grafikkort af 11. generation eller ældre
• ZoomText fra version 2021 og frem til de nyeste udgivelser

Opdatering for hhv. ZoomText og Fusion kan downloades via linkene herunder:

ZoomText 2026
https://s3.eu-north-1.amazonaws.com/instrulog.dk/ZoomText+2026/ZT2026.2603.111.400.exe

Fusion 2026
https://s3.eu-north-1.amazonaws.com/instrulog.dk/Fusion+2026/F2026.2603.31.400.exe

For ZoomText og Fusion 2025 er en rettelse under udarbejdelse og forventes frigivet i maj 2026.

 

Hvis en bruger er ramt af fejlen og slet ikke kan komme videre på computeren på grund af den sorte skærm, kan man forsøge følgende tastetryk for at afslutte ZoomText og stoppe alle tilhørende processer:

Hold SHIFT + CTRL + WINDOWS + ALT nede samtidig, og tast derefter ZTOUT.

Denne metode kan bruges som en midlertidig løsning, indtil opdateringen er installeret.

For tidligere ZoomText versioner, kan man bruge Forstørrelse API / Kompabilitetstilstand som en midlertidig løsning på problemet, indtil ZoomText eller Fusion er opdateret/opgraderet.

 

Man kan starte skærmkonfigurationsprogrammet uden at starte ZoomText.

Gør følgende:

  1.  Start Windows Stifinder
  2.  Gå i ZoomText installationsmappe – f.eks. C:\Programmer\Freedom Scientific\ZoomText\2025
  3.  Find og start DisplayAdapterSettings.exe
  4.  Vælg Forstørrelse API  (2025) eller Kompabilitetstilstand (2023 og 2024) i listen
  5.  Tryk OK
  6. Start ZoomText