Opdatering af OrCam Læsehjælpemidler

Vi præsenterer i denne vejledning hvordan du opdaterer din OrCam Read og OrCam MyEye enhed. Producenten af de to læsehjælpemidler har udgivet en opdatering som har versionsnummer 9.15. De enkelte nyheder og forbedringer kan du læse om under pågældende enhed.

 

OrCam Read

Har du en OrCam Read enhed vil du med denne opdatering nyde godt af følgende:

  • Øget lasernøjagtighed // Opdateringen indeholder en væsentlig forbedring af nøjagtigheden når der benyttes den rektangulære læsefunktion. Din OrCam Read vil derfor nu udelukkende læse den tekst der befinder sig inde det omkransede laserfelt.
  • Øget orienteringsfrihed // Det er ikke længere nødvendigt at sørge for at justere OrCam Read laserfeltet korrekt i forhold til teksten. Med version 9.15 vil din OrCam Read læse den trykte tekst som du peger på, uanset om du vender laserfeltet eller laserpilen horisontalt eller vertikalt.

 

OrCam MyEye

Har du en OrCam MyEye enhed vil du med denne opdatering nyde godt af følgende:

  • Genkend Pengesedler // Funktionen Genkend Pengesedler og algoritmen bag er blevet forbedret, og databasen med sedler er blevet udvidet til også at indeholde tidligere ikke understøttet valuta.
  • Genkend Stregkoder // Databasen som indeholder stregkoder er blevet udvidet med stregkoder fra websitet World Open Food Facts.

 

Sådan opdaterer du din OrCam Read eller OrCam MyEye enhed

Opdateringsprocessen vil tage omkring tredive minutter, dog afhængigt af hastigheden på din internetforbindelse. Brug ikke enheden på noget tidspunkt under hele opdateringen.

Før du kan download og installere den nye opdatering skal du have din OrCam enhed forbundet til et Wi-Fi netværk. Har du en smartphone kan du gøre brug af den tilhørende applikation, OrCam Read eller MyEye 2. Søg efter “OrCam Technologies” i din applikationstjeneste. Når du har hentet og installeret applikationen skal du følge vejledningen i applikationen for at forbinde din OrCam enhed til et Wi-Fi netværk.

En anden metode er at aktivere et Wi-Fi netværk ved brug af QR kode:

  1. Sæt din OrCam enhed til en strømforsyning og sørg for at den forbliver tilsluttet under hele processen.
  2. Besøg websitet https://www.orcam.com/da/wifiset/ via din foretrukne browser.
  3. Indtast dine Wi-Fi oplysninger (navn på netværk i første redigeringsfelt og adgangskode i det andet).
  4. Aktiver knappen Generér QR-kode. I skærmbilledet præsenteres der nu en QR-kode som indeholder dine Wi-Fi oplysninger.
  5. Med strømforsyningen tilsluttet skal du tænde for din OrCam enhed. Peg nu kameraet direkte mod din skærm i en afstand af cirka tyve centimeter. Tag et billede af den genererede QR kode med din OrCam enhed. Du hører to forskellige lydsignaler hvorefter den forbindes til dit Wi-Fi netværk. Dette kan tage op til tyve sekunder.
  6. Efter din OrCam enhed er forbundet til Wi-Fi netværket vil den automatisk registrere opdateringen. Sker dette ikke inden for et minut, genstart din OrCam enhed.
  7. Tænd for din OrCam enhed igen og den vil annoncere at den er forbundet til Wi-Fi netværk. Hav venligst tålmodighed. Efter få minutter påbegyndes download af opdateringsfilen. Efter download, starter installationen automatisk til nyeste version. Enheden fortæller undervejs hvor langt i download processen den er.
  8. Din OrCam enhed genstarter automatisk efter installationen. Den er nu klar til brug igen.

 

Vær venligst opmærksom på at OrCam enhederne understøtter 2,4 GHz netværk, og ikke 5 GHz.

 

Rigtig god fornøjelse med version 9.15.

 

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte os ved at sende os en e-mail på hej@instrulog.dk.