JAWS 2026 juni opdatering er klar
JAWS 2026 er blevet opdateret med en række forbedringer, der gør skærmlæseren endnu mere fleksibel, sikker og brugervenlig – både for private brugere, virksomheder og personer, der arbejder i cloudbaserede miljøer.
Den nye version, JAWS 2026.2606.105, indeholder blandt andet understøttelse af Amazons nye DCV-protokol, forbedret læsning af særlige Unicode-tegn, opgradering til .NET 10 samt en ny mulighed for at synkronisere JAWS-indstillinger via skyen.
Opgradering til .NET 10
JAWS, ZoomText og Fusion er blevet opgraderet til .NET 10. Det er især relevant for virksomheder, der har krav om, at software følger aktuelle Microsoft-teknologier og sikkerhedsstandarder.
Opgraderingen bidrager blandt andet til:
- fortsat kompatibilitet med moderne virksomhedsmiljøer
- bedre langsigtet support og sikkerhed
- overensstemmelse med aktuelle Microsoft-udviklingsstandarder
Understøttelse af Amazon WorkSpaces DCV
JAWS understøtter nu Amazon WorkSpaces DCV, som er Amazons nye højtydende teknologi til fjernskrivebord og streaming. Det giver bedre tilgængelighed for brugere, der arbejder i Amazon WorkSpaces-miljøer og benytter cloudbaserede skriveborde eller applikationer.
Bemærk: Caps Lock fungerer i øjeblikket ikke som JAWS-tast i en Amazon WorkSpaces-session via DCV. Det anbefales derfor at bruge Insert som JAWS-tast.
Forbedret læsning af særlige Unicode-tegn
Moderne hjemmesider, sociale medier og marketingmails bruger ofte dekorative Unicode-tegn, der visuelt ligner særlige skrifttyper. Det kan give problemer for skærmlæsere, men JAWS kan nu bedre genkende og læse mange af disse specialtegn i websider, HTML-filer og PDF-dokumenter samt vise dem på punktdisplay.
Funktionen kan slås fra i JAWS Indstillingscenter (Insert + 6) under Web/HTML/PDFs > Læsning > Oversæt specielle skrifttyper
Forbedringer til bl.a. web, Office, WhatsApp og punkt
Opdateringen indeholder også en række forbedringer på tværs af programmer og funktioner.
På websider opdateres JAWS’ virtuelle markør nu mere stabilt, når indhold ændrer sig dynamisk. Der er også forbedringer ved navigation i tabeller, formularfelter, datovælgere og advarsler på hjemmesider.
Web og ARIA
- Der er foretaget flere forbedringer til brug af JAWS på hjemmesider:
- Den virtuelle markør opdateres nu mere stabilt på dynamiske websider.
- Række- og kolonneoverskrifter i grids læses nu op, når den virtuelle markør er slået fra.
- JAWS læser ikke længere unødvendigt meget sideindhold ved tab-navigation til blandt andet knapper, afkrydsningsfelter og radioknapper.
- Ved nulbredde-tegn i redigeringsfelter siger JAWS nu “blank” i stedet for at være tavs.
- Den virtuelle markør viser nu den valgte værdi i dato- og dato/tid-vælgere uden behov for at aktivere formularfunktion.
- Oplæsning af advarsler i formularer på forskellige hjemmesider er forbedret.
- Efter download fra NLS BARD forbliver JAWS-fokus nu på downloadlinket i stedet for at hoppe til toppen af siden.
Microsoft Office
- Opdateringen indeholder også forbedringer til Outlook:
- I Outlook Classic er teksten om, at en mail kommer fra en ekstern afsender, forkortet til “ext” på punktdisplay.
- I det nye Outlook understøttes visuel fremhævning nu, når man læser beskeder med piletasterne.
- Når man trykker Pil op fra den seneste besked i WhatsApp-chathistorikken, bliver den forrige besked nu korrekt oplæst og vist på punktdisplay.
Punkt
- Der er også forbedringer til punktbrugere:
- For tyske brugere indeholder JAWS nu de nyeste opdateringer til RTFC German Braille Translator.
- Punktnavigation i Notesblok er forbedret ved læsning af linjer med mere end 150 tegn.
Synkronisering af JAWS-indstillinger via skyen (gælder ikke Danmark)
Som en del af Tidlig ibrugtagning-programmet introduceres nu Cloud Settings Sync. Funktionen gør det muligt at gemme JAWS-indstillinger i skyen og bruge dem på andre computere, når man logger ind med sin Vispero-konto.
Det betyder, at brugeren nemmere kan bevare sin personlige opsætning på tværs af enheder eller gendanne indstillinger efter geninstallation eller skift til en ny computer.
Cloud Settings Sync kræver internetforbindelse og er kun tilgængelig i områder, hvor Vispero-konti understøttes. Da funktionen er en del af Tidlig ibrugtagning-programmet, kan funktionaliteten ændre sig i kommende versioner.
Øvrige forbedringer
- JAWS konflikter ikke længere med genvejstaster til kodefoldning i Visual Studio Code.
- Når JAWS og ZoomText kører sammen uden Fusion, medfører lukning af ZoomText ikke længere, at log ind- og log ud-menuer bliver utilgængelige i JAWS.
- Brugere, der ved en fejl har angivet en alder under 13 år ved oprettelse af Vispero-konto, kan nu fortsat logge ind og rette alderen.
- Visuel sporing i Vispero Companion er forbedret ved navigation med den virtuelle markør.

