Oplever du hurtigt at blive træt i hovedet eller øjnene når du ser på en almindelig computerskærm? Er din koncentrationsevne udfordret, får du hovedpine, bliver du øm i nakken eller skuldre? Er du lysfølsom, måske efter en hjernerystelse? Er din produktivitet faldet, måske du har svært ved at koncentrere dig i længere tid foran din computer? Måske du er plaget af blændingsgener? Eller læser du bare meget og har et ønske om at passe på dine øjne?
Med en E Ink skærm får du en meget anderledes oplevelse. E Ink kan bedst sammenlignes med at læse tekst på papir, og er yderst skånsomt for dine øjne. Du beskytter således dine øjne fra det kraftige lys en almindelig skærm udsender. Er du derfor følsom overfor almindelige skærme kan en E Ink skærm løse dit daglige behov for at bruge digitale enheder, såsom computere, smartphones og tablets, hvad end det er der hjemme, på arbejdspladsen, i skolen eller din uddannelsesinstitution.
ONYX BOOX Mira Pro 25 er en E Ink skærm på hele 25,3 tommer. Den er designet til dig der ønsker at opretholde en høj produktivitet, hvad end du skal bruge skærmen på arbejdspladsen, på / til studiet eller der hjemme. Mira Pro 25 E Ink kan tilsluttes langt de fleste computere – både bærbare og stationære – og kan benyttes som hovedskærm eller ekstern skærm. Den kan tilsluttes både Windows, Linux og Mac computere, og understøtter også tilslutning til Android og iOS enheder.
En skærm der er god ved dig
Hvis du har svært ved at bruge en almindelig LCD eller LED skærm fordi du enten blindes eller bruger meget energi, og derved hurtigt bliver træt, kan en E Ink skærm som denne være dit svar på at opretholde kontakten til den digitale verden. Vi bruger skærme nærmest overalt i dag – du har en i lommen, der står to på skrivebordet bare på din arbejdsplads, og en der hjemme. Er du forhindret i at bruge disse almindelige skærme, måske efter en hjernerystelse, så vil en E Ink skærm være en potentiel løsning.
Tekniske specifikationer
Med Mira Pro 25 får du en E Ink skærm med en opløsning på 3200 x 1800 pixels, og en DPI på 145. Du finder flere forskellige porte: HDMI, Mini HDMI, USB C, Display Port samt port til strømforsyning. Størrelsen på skærmen er 60 x 35 x 2,6 centimeter. Selve skærmen vejer 2,7 kilogram, det samme gør standeren. Mira Pro 25 E Ink er udstyret med standard VESA 75 x 75 beslag.
Du får ved køb af Mira Pro 25 følgende
- Mira Pro 25 E Ink Skærm
- Stander til montering på bord
- HDMI kabel
- Mini HDMI kabel
- USB C kabel
- Strømforsyning
- Hurtig Start Guide (Engelsk)