Exploré 12 HMI-nummer: 131818 // Exploré 12 Plus HMI-nummer: 131939
Velkommen til produktbeskrivelsen af Exploré 12 og Exploré 12 Plus.
Exploré er en serie af elektroniske lupper, som nu består af tre forskellige størrelser. Du er sikret en meget høj kvalitet med Exploré. Hvis du leder efter robuste elektroniske lupper, som både føles og ser flotte ud, så er Exploré et sikkert valg. Både hvad angår det visuelle skærmbillede og i høj grad også byggekvaliteten og materialerne der er brugt til at skabe disse elektroniske lupper. Exploré Serien er udviklet af fagpersoner hos HumanWare Inc., som selv har behovet for en elektronisk, håndholdt lup. Du er derfor garanteret et rigtig godt synshjælpemiddel. Herunder præsenterer vi den nyeste og største Exploré variant, nemlig Exploré 12. Vi tilbyder også to mindre enheder, Exploré 5 og Exploré 8, som du kan læse mere om via dette link.
Rigtig god fornøjelse med Exploré 12.
Exploré 12 – Forstørrelse til alle situationer
Med sin store 12 tommer skærm er Exploré 12 en transportabel, elektronisk lup. Du får en enhed der vejer 1,1 kilogram og er 28,2 centimeter lang, 20,2 centimeter høj og 2,4 centimeter dyb. På overfladen finder du den større visuelle skærm, og lige neden under tre knapper, som fra venstre til højre er Minus Forstørrelse, Kontrast efterfulgt af Plus Forstørrelse. Ude på venstre kant øverst sidder Tænd / Sluk knappen, og ned mod bunden finder du to porte: Mini HDMI til video udgang og USB C til opladning og computer tilslutning. På toppen af enheden i højre side sidder Frys billede knappen, og på bagsiden findes der et væld af LED belysning samt to HD kameraer. Her finder du også den indbyggede læsestander som nemt klappes ud og positionerer Exploré 12 i den rette læsevinkel.
Exploré 12 giver dig forstørrelse til alle dine situationer. Den har en stor skærm som gør meget gavn om du sidder der hjemme og læser breve, aviser, kigger på billeder og alt muligt andet, eller om du har brug for forstørrelse på arbejdet, i skolen eller når du er ude på farten. Exploré 12 kan du nemt tage med dig netop fordi den, til trods for den store skærm, er tynd og let, og så følger der et neopren opbevaringsetui samt en bæretaske med. Brug den eksempelvis som et alternativ til et stationært CCTV som du ikke har mulighed for at tage med dig. Kvaliteten og resultatet er i top! Den store skærm giver dig et højt informationsniveau, selv ved en stor forstørrelse.
Exploré 12 er udstyret med to kameraer – ét til læsning og et såkaldt distancekamera som du kan bruge til at bese tekster og billeder på længere afstand. Det kan eksempelvis være malerier på vægge eller tekster på tavler eller lignende.
Som studerende der har brug for forstørrelse til at læse og se på opgaver vil Exploré 12 være et godt valg. Ikke nok med at den gør dig i stand til visuelt at få præsenteret dine opgaver og arbejde, den er også klar med det samme. Tryk på Tænd / Sluk knappen, eller fold dens indbyggede læsestand ud, og din Exploré 12 vil være klar med det samme
Enheden er udstyret med en touchskærm som du kan bruge lidt ligesom en smartphone, eksempelvis til at forstørre ind og ud hurtigt. Det er blot en mulighed og touchskærmen kan også deaktiveres efter ønske.
Exploré 12 Plus
Vælg mellem to forskellige modeller: Exploré 12 og Exploré 12 Plus. Exploré 12 Plus inkluderer en stor stander som du kan montere din Exploré 12 enhed i. Når du har monteret enheden i standeren får du pludseligt et helt andet redskab. Din Exploré 12 kommer op i en position som du nemt kan justere, og med masser af indbygget belysning i standeren får du kastet klart lys ned på hvad end du placerer under enheden. Nu er din Exploré 12 et arbejdsredskab som gør dig i stand til, langt nemmere, at arbejde med tekster eller udføre håndarbejde. Eksempelvis kan du underskrive vigtige dokumenter, løse kryds og tværs og sudoku, eller strikke, ligge neglelak eller skrive egne breve. Exploré 12 Plus er til dig der gerne vil have mulighed for at arbejde med materialer, hvor du endda også kan panorere i forstørrede dokumenter og billeder. En smart og meget produktiv funktion. Tag eksempelvis en side i en avis eller fold en bog ud, og placer disse under kameraet. Du vil kunne forstørre og læse teksten uden at flytte fysisk på avisen eller bogen.
Tekniske specifikationer
Exploré 12 giver dig forstørrelse fra 2x til 30x, indbygget autofokus, billedkvalitet i HD (opløsning 1920 x 1080) med 2 HD kameraer. Der er 17 forskellige kontraster at vælge i mellem. Du får 3,5 times kontinuerlig brug på batteriet (uden stander), som er et li-polymer på 10,05 Ah . Exploré 12 er udstyret med polariseret LED belysning som nedsætter genskin. Enheden vejer 1,1 kilogram og måler 28,2 x 20,2 x 2,4 centimeter. Standeren vejer i sig selv 1,134 kilogram. Af indgange / udgange i Exploré 12 er der USB C og Mini HDMI. Har du Exploré 12 monteret i standeren vil du have en arbejdshøjde under kameraet på 16,5 centimeter.
Du får ved køb af Exploré 12 følgende
- Exploré 12
- Brugervejledning (Engelsk)
- Transporttaske med bærehåndtag
- Neoprenetui
- Skærmbeskyttelse
- Strømforsyning
- USB C kabel
- Mini HDMI kabel
- Skulderrem
- Pudseklud
Bemærk venligst: Exploré 12 Plus indeholder ud over ovenstående en stor stander.