BrailleNote Touch Plus

DKK 39.437,50DKK 61.937,50 inklusiv moms

Et notatapparat fra HumanWare Inc. Vælg mellem to størrelser – med 18 eller 32 celler.

Ryd
Varenummer (SKU): N/A Kategori:

BrailleNote Touch Plus 18 HMI-nr.: 116072 // BrailleNote Touch Plus 32 HMI-nr.: 116073.

BrailleNote Touch Plus fra HumanWare Inc.!

 

BrailleNote Touch Plus er en nyskabelse af den tidligere BrailleNote Touch. Udenpå er notatapparatet det samme som sin forgænger, men inden i er den totalt transformeret. BrailleNote Touch Plus er hvad vi har ventet på!

 

BrailleNote Touch Plus er et komplet notatapparat. Helt unikke ting skiller sig ud fra konkurrenterne:

  • Touchskærmen // Den visuelle touchskærm giver dig to fordele – Brug din BrailleNote Touch Plus næsten lydløst, ingen larm fra et fysisk punkttastatur, og vis dine kollegaer, venner, familie eller studiekammerater rapporten som du skal aflevere, det nyeste virale hit fra YouTube eller måske endda dine ferie- videoer og billeder.
  • Android // BrailleNote Touch Plus er baseret på operativsystemet Android, hvilket i sig selv ikke er så unikt. Hvad der derimod er unikt er Android versionen, nemli version 8.1 Oreo! En af de nyeste udgaver af det meget populære operativsystem.
  • Hastighed // Snapdragon 820 Quad Core Kryo hedder den, og er den samme processor som du finder i eksempelvis Samsung Galaxy S7. Det betyder kort og godt: Den er hurtig!

 

BrailleNote Touch Plus giver dig et helt nyt niveau af produktivitet. Den er ikke bare alsidig og fleksibel, den gør dig alsidig og fleksibel. Den kombinerer simplicitet og tilgængelighed som kræves af et regulært notatsapparat med alle de fordele du finder ved en moderne smartphone og tablet. Resultatet er et effektivit notatapparat – velkommen til BrailleNote Touch Plus!

 

BrailleNote Touch Plus er et notatapparat med en touchskærm, designet til og for blinde og svagtseende. Enheden overflade består af et stort touchområde og nedenunder befinder sig et punktdisplay, på enten 18 eller 32 celler. Den har fire navigeringsknapper samt tre funktionsknapper på fronten. Tænd / Sluk knappen samt Lydstyrke Op og Ned på venstre side. På højre side befinder sig en handlings knap. BrailleNote Touch plus er en tabletenhed der bygger på Android styresystemet og er derfor et notatapparat der giver dig fuld adgang til Googles Play Butiks appunivers.

 

Det store touchområde giver dig mulighed for at indskrive punkt direkte på skærmen via en avanceret kalibreringsteknologi. Det gør at du kan indskrive stort set helt lydløst og meget diskret. Det er en fordel eksempelvis til mødet eller i skolen, hvor du ikke har brug for at forstyrre andre eller dig selv. Endvidere har du også masser af navigationsmuligheder direkte på skærmen.

Udover touchskærmen har du også et fysisk punkttastatur. Det fysiske punkttastatur er monteret direkte i den medfølgende taske og vippes over touchskærmen hurtigt og nemt. Punkttastaturet er akkurat som du kender det fra andre notatsapparater og punktdisplays, med 8 indskrivningstaster og mellemrumstast.

 

Noget af det helt unikke ved BrailleNote Touch Plus er det bagvedliggende Android styresystem. KeySoft er HumanWares eget system der er blevet optimeret og moderniseret til at fungere som en integreret del af Android systemet. KeySoft tilbyder en række af specialapplikationer hvilket betyder at du præsenteres for en helt almindelig menu, akkurat som det kendes fra tidligere notatapparater, med forskellige funktionaliteter. Her kan genveje og førstebogstavs-navigering anvendes.

 

Derudover får du adgang til Googles Play Butik hvor du kan hente tusindvis af tilgængelige Android applikationer. HumanWares BrailleNote Touch Plus kombinerer derfor simplicitet med tilgængelighed, hurtig navigering og lethed i et samlet interface. Det giver en helt unik løsning for dig som studerende eller dig som ansat i en virksomhed, såvel som moderne fritidsbrugere af notatsapparater.

 

Den velkendte KNFB Reader applikation til læsning og redigering af trykt tekst er indbygget i BrailleNote Touch allerede fra modtagelsen!

 

Billede af dreng i klasseværelset som får hjælp af underviser til matematiske grafer på BrailleNote Touch Plus

 

… til den studerende:

Det 7″ store område i touchskærmen giver din underviser eller assistent mulighed for at følge med direkte, eller endda selv bruge enheden som en tablet. Visuelt præsenteres KeySoft i et nemt tilgængeligt miljø for både dig som bruger og for din underviser. Du lærer indskrivning af punkt via punkttastaturet og i dit eget tempo overgangen til indskrivning via touch. Oprette og redigering af dokumenter bliver også til en leg med BrailleNote Touch Plus som understøtter blandt andre .doc og .docx format. Og så kan du samarbejde med dine studiekammerater i Google Docs eller afspille sjove YouTube videoer som vises på skærmen!

… til den ansatte:

Synkronisering med Exchange? Tjek. Synkronisering af kalender, kontakter? Tjek. Fri adgang til dine dokumenter med DropBox og kommunikation via Skype? Tjek. Adgang til de sociale medier med Facebook og Twitter? Tjek. Dokumenter fra Google Drive? Tjek.

… til alle:

Nyd fordelene ved BrailleNote Touch Plus og alle dens funktioner. Dine daglige gøremål bliver udført i et nemt og simpelt miljø og du får en alsidig enhed der sørger for at du får samlet det hele et sted. Du får muligheden for at arbejde hurtigt og effektivt med de særligt indrettede applikationer og kan gøre brug af de tusindvis af såkaldte mainstream applikationer til blandt andet kommunikation med familie, venner, kollegaer, undervisere og mange andre!

 

BrailleNote Touch Plus understøtter eksterne QWERTY tastaturer. Det betyder at du nemt kan forbinde enten et Bluetooth eller et USB tastatur til din enhed og derved gøre brug af et fuldt tastatur, hvad enten du skriver e-mails eller øver dig.

 

Brugervejledning til BrailleNote Touch Plus er indbygget i enheden og kan frembringes når du ønsker det. Den er også at finde til download her på siden.

 

BrailleNote Touch Plus har indbygget batteri til cirka 12 timers brug. Enheden kan også bruges som et almindelige punktdisplay ved forbindelse til mobiltelefon eller computer.

 

Tekniske specifikationer:

BrailleNote Touch Plus’ fysiske størrelse er 241 x 160 x 20 millimeter og den vejer kun 900 gram. Enheden har et udskifteligt Li-Polymer 5100 mAh batteri, indbygget mikrofon, stereo højttalere, BlueTooth 4.2, GPS, WiFi 802.11a/b/g/n/ac 2.4/5.0 GHz2x2 MU-MIMO, 21 MP kamera med LED belysning. Indbygget kortlæser, HDMI (til projektor eller TV, inklusiv lyd) og USB port og tilslutning for hovedtelefon samt line-ud. Du får 64 GB intern hukommelse. Operativsystemet optager cirka 6 GB. Et 4 GB eksternt SD kort medfølger – kan erstattes med op til 256 GB (formater som FAT32). Dansk forkortelse med Liblouis. For flere tekniske specifikationer, se venligst brugervejledningen.

 

Du får ved køb af BrailleNote Touch Plus følgende:

  • BrailleNote Touch Plus 18 eller 32 cellers udgave
  • Hurtig Start Guide
  • Kommandooversigt
  • Bæretaske med indbygget braille tastatur
  • Skulderrem
  • Hovedtelefoner
  • 4 GB SD Kort
  • USB Strømforsyning
  • Micro USB Kabel
  • Pudseklud
Vægt 2.1 kg
Størrelse:

18 Celler, 32 Celler