BlindShell Classic Mobiltelefon

DKK 2.650,00 inklusiv moms

Tilgængelig smartphone med fysisk tastatur og indbygget skærmlæser!

Ryd
Varenummer (SKU): N/A Kategori:

HMI-nr.: 115156

 

BlindShell Classic er et rigtig godt bud på en simpel mobiltelefon der, akkurat ligesom vores MiniVision Mobiltelefon, har indbygget skærmlæser og et godt fysisk tastatur. Men hvad er der nu så specielt ved BlindShell Classic? Læs videre og find ud af det:

BlindShell Classic er defineret som en mobiltelefon, men faktisk sniger den sig over grænsen til at være en smartphone. Lad os starte denne introduktion til BlindShell Classic med en fysisk gennemgang:

 

BlindShell Classic kommer nu med den længe ventede Talekommando funktion. Det betyder at du kan diktere SMS beskeder eksempelvis, samt give den kommandoer såsom at ringe direkte til kontaktpersoner ved at sige: ”Ring til Peter”.

 

BlindShell Classic er på størrelse med en almindelig mobiltelefon, hvilket betyder at den måler 133 x 58 x 19 millimeter, og vægten er nede på 111 gram. Den har et fysisk alfanumerisk tastatur med tasterne 1 til 9, Stjerne, Nul og Firkant. Ydermere har den lydstyrke op og lydstyrke ned knapper, besvar opkald og afvis opkald knapper samt op, ned, højre og venstre knapper som omkredser en Vælg knap. Den er udstyret med en 2,8 tommer farveskærm. På toppen har den en micro USB port ved siden af en hovedtelefon port. Bagpå sidder kameraet samme med LED lampen, og en SOS knap.

BlindShell Classic er simpel. Meget simpel faktisk. Og med den indbyggede skærmlæser, får du annonceret hvert menupunkt. Hvert menupunkt er endda illustreret med et ikon og tekst som fylder hele skærmbilledet, og derved præsenteres du kun for ét element af gangen.

Det fysiske tastatur fortjener også ekstra opmærksomhed. Den har gode fysiske taster udført i blødt gummi som gør dem mærkbare og gode at trykke på. Der er rigtig fin mellemrum mellem alle tasterne. Du lærer hurtigt tastaturet at kende!

 

Er du i tvivl om hvorvidt du skal vælge MiniVision Mobiltelefon eller BlindShell Classic smartphone? Gennemgå vores sammenlignings dokument via dette link.

 

BlindShell Classic er som nævnt en del af smartphone universet. Det betyder dog langt fra at den er kompliceret. I første omgang præsenteres du udelukkende for muligheden for at foretage opkald, skrive og læse SMS beskeder, tjekke kontaktpersoner samt indstillinger. Hvis det er det du har brug for, så værsgo’. Har du behov for mere avancerede funktioner, skal du se under Programmer elementet. Her får du adgang til langt flere funktioner og muligheder, eksempelvis:

 

  • E-mail // Tilføj din e-mail konto og send og modtag e-mails
  • Diktering // Du kan diktere SMS’er eller eksempelvis sige: “Ring til Peter”
  • Kalender // En simpel kalender til dine begivenheder.
  • Vejr // Få vejrudsigten annonceret, både i dag og fem dage frem.
  • Internet- og FM Radio // Gå ikke glip af nyhederne eller dit yndlings radioprogram.
  • Kamera og Billeder // Aktiver kameraet og fang øjeblikke.
  • Notatoptager // Optag egne indtalte notater.
  • Afmærkning // Benyt medfølgende QR koder til at afmærke fysiske objekter.
  • Farvegenkendelse // Grøn eller blå t-shirt i dag?

Husk at du med BlindShell Classic selvfølgelig også har almindelige funktioner såsom mulighed for at oprette en alarm, nedtælling, en note funktion, lommeregner og så videre.

Du bruger BlindShell Classic ved at navigere med højre og venstre piletaster gennem menuen. Benyt Vælg tasten (placeret i midten af pile tasterne) til at vælge et menupunkt. Værsgo’, du er allerede i gang!

Mange visuelle indstillinger er mulige – ønsker du en større tekst en den der allerede vises, kan det snildt klares. Ønsker du kun at blive præsenteret for ikoner, så er det også en mulighed. Også et væld at skærmlæser indstillinger har du fri adgang til.

 

BlindShell Classic er en smartphone, men en ganske simpel en af slagsen. Du får alle de funktioner du har brug for – hurtigopkalds funktion, annoncering af klokkeslæt og dato og så meget mere.

 

BlindShell Classic benytte et Mini SIM kort (2FF). Og hey, har du brug for Dual SIM? Det understøtter den nemlig! Vi er sikre på at du bliver glad for din BlindShell Classic!

 

Bemærk venligst: BlindShell Classic er en smartphone, men tilbyder ikke mulighed for at installere tredjeparts applikationer, eksempelvis via Google Butik eller App Store.

Tekniske specifikationer:

Der er masser af tekniske specifikationer – blandt andet har den in Dual Core 1,2 GHz processor, 512 MB RAM, en intern hukommelse på 4 GB (systemet optager godt halvdelen), og med mulighed for ekstern hukommelse via SD kort op til 32 GB. Skærmstørrelsen er på 2,8 tommer, og det er en TFT 240 x 320 skærm. Den er udstyret med Bluetooth 4.0 protokollen og Wi-Fi 802.11 b/g/n 2,4 GHz. Batteriet er på 1800 mAh og kameraet er på 2,0 megapixel. Talesyntensen som BlindShell Classic benytter er Google Text-To-Speech. Mange flere specifikationer finder du via dette link.

 

Ved køb af BlindShell Classic Sort får du følgende:

  • BlindShell Classic Sort Smartphone
  • Batteri
  • Hovedtelefoner
  • Micro USB kabel
  • Strømforsyning
  • Ark med 24 QR Klistermærker
  • Hurtig Start Guide
Vægt 0.262 kg
Farve:

Rød, Sort

Du kunne også være interesseret i...