Nyt navn, samme smarte teknologi! Tidligere kendt som AfterShokz Aeropex.
Velkommen til Shokz OpenRun. Bone Conduction hovedtelefonerne der vejer 26 gram, er udstyret med to transducere på hver side af dine kindben, og som forbinder nemt og hurtigt til din smartphone via Bluetooth. Shokz OpenRun er udformet akkurat som de andre Shokz modeller med to transducere på hver side. På venstre transducer finder du Multifunktions knappen. Bag venstre øre finder du et område med batteri, og bag højre øre sidder et kontrolpanel, hvor du finder to knapper – Tænd / Sluk som også fungerer som Lydstyrke Op, samt en Lydstyrke Ned knap. Lige bag disse finder du et specialdesignet magnetisk stik til opladning.
Inden du læser videre skal du vide at Shokz OpenRun findes i fire forskellige farver: Cosmic Black, Blue Eclipse Solar Red samt Lunar Grey.
Shokz OpenRun er resultatet af mange års udvikling hos Shokz Inc., og gør lige det, der skal til. God lyd, færre vibrationer end tidligere. Dine ører holdes fri til dine omgivelser, så du stadig kan være opmærksom på kollegaer og venner der kalder på dig, på trafikken rundt om dig og når det ringer på døren. Alt sammen mens du nyder den gode musik fra din smartphone, GPS anvisninger eller en god DAISY Lydbog.
Shokz OpenRun er IP67 certificeret – det betyder godt nok at de kan tåle en smule vand, men du skal ikke svømme med dem. Til det formål skal du have fat i vores AfterShokz Xtrainerz. Shokz OpenRun er sved- og støvafvisende.
Tekniske specifikationer:
Som nævnt vejer Shokz OpenRun sølle 26 gram. Det er hele 13 procent mindre end de tidligere AfterShokz Trekz Air, som ellers var helt unik med den lave vægt. Forvent otte timers musik eller samtale med det indbyggede Li-Polymer batteri på 145 mAh. Frekvensområdet ligger på 20Hz – 20KHz, og sensitiviteten er 105 ± 3dB. Bluetooth protokollen er nu på version 5.0 og understøtter A2DP, AVRCP, HSP, HFP.
Du får ved køb af Shokz OpenRun følgende:
- Shokz OpenRun
- USB C kabel til opladning
- USB Beskyttelseshætte
- Ørepropper
- Opbevaringsetui i silikone
- Brugervejledning (Engelsk plus diverse andre sprog)