Brailliant BI14 - Produktivitet i lommeformat

Vi lancerer hermed Brailliant BI14!
Brailliant BI14 - Produktivitet i lommeformat

Billede af Brailliant BI14.

Publiceret 23/10-2018

 

Brailliant BI14 - navnet lyder måske bekendt, og det er det også. Brailliant er vores serie af punktdisplays, produceret af HumanWare Inc. Brailliant BI14 er det nyeste skud på stammen.


Som navnet antyder er det en lille enhed med kun 14 celler. Det betyder i al sin enkelthed, at Brailliant BI14 er meget nem at have med sig. Når vægten så tilmed sniger sig under 300 gram, så er det en enhed du hurtigt kan tage frem når du er på farten. Den er fleksibel med muligheden for at forbinde til iOS enheder (iPhone eksempelvis), samt også til din computer, både der hjemme, i skolen eller på arbejdspladsen.

 

Med Brailliant BI14 bliver du også i stand til at skrive noter direkte på enheden! Disse vil hurtigt blive synkroniseret med din e-mail konto, så du altid har dine noter lige ved hånden, på tværs af alle dine enheder.

 

Brailliant BI14 byder på flere funktioner - Du kan læse om dem alle sammen via dette link.