Windows 10 Fall Creators Update

Vi giver hermed et overblik over dit tilgængelighedsprogram og den store Windows opdatering.
Windows 10 Fall Creators Update

Microsoft billedetekst af Windows Fall Creators Update.

Publiceret 16/10-2017

 

OPDATERET TIRSDAG D. 17/10 KLOKKEN 14:15

OPDATERET MANDAG D. 23/10 KLOKKEN 08:20

OPDATERET TORSDAG D. 9/11 KLOKKEN 08:15

 

Efter planen frigiver Microsoft tirsdag d. 17. oktober Windows 10 Fall Creators Update, som er en større opdatering til Windows 10 platformen. Som vi annoncerede i et tidligere nyhedsbrev er det vigtigt at være bevist om, hvorvidt sit tilgængelighedsprogram kan håndtere denne opdatering. Vi giver dig her et overblik.

 

JAWS

For JAWS gælder det at der i skrivende stund findes to versioner til Windows 10, nemlig version 17.0 samt 18.0. For opdateringen til Fall Creators Update gælder følgende:

  • Har du licens til og med JAWS version 17.0 skal du sikre dig at du har JAWS 17.0.2729.DK18 installeret. Denne er verificeret til at fungere med Fall Creators Update.
  • Har du licens til og med JAWS version 18.0 skal du sørge for at installere den nyeste version frigivet mandag d. 23/10 klokken 08:20. Denne version hedder 18.0.4350.DK18. Vi har løbende frigivet nyere udgaver af version 18.0 som også kan bruges. 4350.DK18 er minimum.

 

-- Download JAWS versioner via dette link --

 

ZoomText

For ZoomText gælder det at der i skrivende stund findes to versioner til Windows 10, nemlig version 10.1 samt 11. For opdateringen til Fall Creatos Update gælder følgende:

  • Har du licens til og med 10.1 kan du gøre brug af ZoomText version 10.11.10.4. VIGTIGT: Du skal have version 10.11.10.4 installeret FØR du påbegynder opdateringen til Fall Creators Update på din Windows 10 maskine. Det er ikke muligt at installere version 10.11.10.4 på maskiner som har Fall Creators Update opdateringen installeret. Det er uvist om dette vil ændre sig senere, da det i følge vores oplysninger afhænger af Microsoft.
  • Har du licens til og med 11 kan du gøre brug af ZoomText version 11.6 som er klar til den store opdatering.

 

-- Download ZoomText via dette link --

 

 

For de interesserede kan der læses meget mere om selve den store Windows 10 opdateringen via dette link.