Brailliant opdatering

Ny firmware opdatering til dit Brailliant punktdisplay.

Publiceret 5/11-2015

 

HumanWare har netop frigivet en ny opdatering til dit Brailliant punktdisplay. Har du et punktdisplay, hvad end det er B eller BI udgaven og hvad end det er 32, 40 eller 80 cellers display, så kan du allerede nu downloade og installere den nye firmware.

 

Den nye firmware byder på følgende:

  • Understøttelse af Windows 10
  • Brailliant kan indstilles som HID, Human Interface Device (læs mere herom neden for)
  • Kompatibel med JAWS 17.0

 

Opdater til nyeste firmware:

Du skal bruge BrailliantBITools programmer for at kunne opdatere til nyste firmware. Programmet kan downloades (gratis) via dette link (LINK FJERNET 4/10-2017).

 

Hvad betyder HID?

HID står for Human Interface Device og har til formål at sørge for at din forbindelse til en computer via USB bliver så nem som overhovedet muligt. Aktiverer du HID vil tilslutningen til din computer være mindst lige så nem som var det et almindeligt USB tastatur eller mus. Dit display vil altså blive genkendt med det samme.

 

Sådan aktiverer du HID efter opdatering:

  1. Sørg for ikke at have dit display tilsluttet din computer og tænd for det.
  2. Tryk hurtigt to gange på TÆND / SLUK knappen for at navigere til Settings. Du vil høre et stille lydsignal.
  3. Tryk nu på Tommel Ned Knap (tommel knap længst til højre) i alt 10 gange. I braille vil der står: "Protocol: HumanWare".
  4. Tryk på den midterste højre tommel knap og det vil ændre sig til "Open Braille".
  5. Tryk på Tommel Ned Knap (tommel knap længst til højre) en gang for at aktivere elementet og dit punktdisplay vil genstarte automatisk.
  6. Du kan nu tilslutte dit display til din computer via USB og der vil gå lidt tid før det bliver genkendt.

 

Har du aktiveret HID og skal du bruge dit display sammen med din iPhone eller lignende skal du sørge for at ændre HID indstillingen tilbage, da HID kun er tilgængeligt via en USB forbindelse, og ikke BlueTooth.