Vigtig information til Windows 10 brugere

Benytter du Windows 10 som styresystem på din computer skal du være opmærksom på en kommende opdatering.

Publiceret 9/4-2017

 

Den kommende store opdatering til Microsofts Windows 10 der har navnet Creators Update forventes at blive rullet ud fra tirsdag d. 11. april. Hvornår den præcist rammer Danmark er uvist, men det kan allerede være fra denne dato. Det er vigtigt ikke at installere Creators Update før du har gennemgået den følgende information.

 

Du skal være opmærksom på at Windows 10 opdateringen er en større opdatering der kræver nyere JAWS, MAGic og ZoomText versioner. Benytter du ét eller flere af disse programmer skal du sikre dig at du har en passende version førend du påbegynder opgraderingen til Creators Update.

 

Herunder følger en oversigt


JAWS

Nye versioner til JAWS 17.0. samt JAWS 18.0 er blevet frigivet. Du skal downloade og installere den nye version af dit JAWS program før du begynder at installere Windows 10 Creators Update.

Du finder de nye versioner via dette link.

 

MAGic

En dansk udgave af MAGic 14.0 er blevet frigivet. Vær opmærksom på at en ny version af MAGic 13.1 er blevet forsinket og først forventes frigivet sidst i april måned. Det er derfor vigtigt at du som Windows 10 og MAGic 13.1 bruger venter med at installere Creators Update til en ny version af MAGic 13.1 er klar og frigivet. Alternativ kan du gøre brug af MAGic 14.0 - enten som demo udgave eller ved at bestille en opgradering.

Download MAGic 14.0 via dette link.

 

ZoomText

Der forventes en opdatering til ZoomText version 10.1 samt 11.0 som frigives automatisk af Ai Squared. Opdateringen til begge versioner er under udarbejdelse, men frigives altså direkte fra producenten - også den danske udgave. Vi har derfor ingen kontrol over, hvornår opdateringerne præcist frigives. Du skal derfor tjekke for opdateringer næste gang i starter dit ZoomText program, og inden installationen af Creators Update.

 

ZOOMTEXT UPDATE 19/4-2017: ZoomText 11.3.12.410 der kan downloades via dette link kan benyttes til Creators Update. I skrivende stund er der ikke frigivet en opdatering til ZoomText 10.1. Benytter du ZoomText 10.1 kan vi ikke anbefale at opdatere Windows 10 med Creators Update.

 

ZOOMTEXT UPDATE 22/5-2017: ZoomText 10.11.8.8 er netop blevet frigivet og tilbyder understøttelse af Windows 10 Creators Update. Med denne opdatering kan du derfor opdatere din Windows 10 maskine med den store Creators Update opdatering. Download via dette link.

 

 

Har du yderligere spørgsmål er du som altid meget velkommen til at kontakte os.

Vi ønsker alle en rigtig god Påske.