BrailleLite ophører

Efter knap 20 år ophører salg og support af BrailleLite produkterne.

Publiceret 17/6-2014

 

Gennem næsten 20 år har Instrulog solgt og repareret familien af BrailleLite og BrailleLite Millenium produkterne der i sin tid blev udviklet af Blazie Engineering og senere Freedom Scientific.

 

BrailleLite har for mange af vore kunder været et uundværligt hjælpemiddel til notattagning og læsning af e-bøger, indskrivning af kalenderaftaler og meget mere.

Men 15. juli er det slut. Fra dette tidspunkt kan Freedom Scientific ikke længere skaffe reservedele til BrailleLite og BrailleLite Millenium produkterne, og det betyder desværre enden på en lang og tro karriere for dette notatapparat.

 

Vi vil stadigvæk kunne tilbyde rensning af display samt eventuel rensning af tastaturet og navigationsbjælkerne. Men vi kan ikke længere lave egentlige reparationer af produkterne.

 

Vi sælger pt. ikke et egentligt punktnotatapparat, men sælger punktdisplays som kan tilkobles til diverse telefoner, tablets og computere.

Ønsker man et egentligt notatapparat henviser vi til din lokale synscentral eller kommunikationscenter for rådgivning om de aktuelle muligheder.

 

Du er altid velkommen til at ringe for rådgivning samt afprøvning af de muligheder vi tilbyder her hos Instrulog. Skriv til jesper@instrulog.dk, ring på telefon 44 97 94 77 eller se mere om vore produkter her på siden.