PlexTalk Pocket PTP1

HMI-nr.: 50358 - Alsidig afspiller PlexTalk PTP1

Pris inkl. moms: 4.000,00 kr

Tilsvarende produkter

SD kort 32 GB

Dette er et SDHC kort - klasse 4

HMI-nr.: 50358

 

PlexTalk Pocket PTP1 er en lille handy DAISY Lydbogsafspiller, som samtidigt har avanceret optagefunktioner, der gør det muligt at læse og optage DAISY-bøger i høj kvalitet.

Den har en indbygget talesyntese til oplæsning af E-tekster. Desuden er der en indbygget tale der gør det muligt at navigere rundt i det logisk opbyggede menusystem.

Som det er kendt fra de fleste moderne DAISY-afspillere kan man justere hastighed fra langsom, over normal til hurtig afspilning af bøger. Der kan samtidig justeres på diskantniveau og lydstyrke.

Der er avanceret navigeringsfunktioner til rådighed, som afhænger af hvilket format der anvendes og hvorpå eventuelle DAISY-bøger er tilrettelagt. I DAISY-bøger kan der, såfremt bogen understøtter det, "navigeres på niveau", "side", "frase" og "tidshop".

 

Plextalk Pocket kan også læse tekstfiler i forskellige formater, .txt, .html, .doc og .docx. Her kan der som oftest navigeres på en eller flere af følgende niveauer: Tegn, ord sætninger, afsnit, sider samt overskriftsniveauer i .html og .docx filer.

 

Plextalk Pocket understøtter bøger og materialer fra Audible.com  og Bookshare.org. Begge udbydere kræver at du enten har konto eller abonnement hos dem.

 

Plextalk Pocket understøtter afspilning af lydfiler, i MP3, WMA, Wave, OGG Vorbis  samt AMR-WB+. Såfremt et eksternt CD-Drev anvendes kan almindelige musik CD'er også afspilles.

 

Der kan sættes bogmærker i alle typer af læsemedier, helt op til 10.000 stk.

Du kan optage via den indbyggede mikrofon eller via en ekstern mikrofon. Du kan optage i en række formater, herunder Wave, MP3-256 Kbit, MP3-128 Kbit. Der kan i nogle tilfældes mellem optagelse i mono og stereo.

Med samtidig anvendelse af Plextalk Recorder Studio, er der mulighed for at tilrette ens optagelser og strukturerer eks. indlæsninger i struktureret niveauer, Indsætte sidetal redigerer fraser og meget mere.

 

Vigtig information: Vi kan desværre ikke udføre reparationer på PlexTalk Pocket PTP1 enheder der ikke er indbefattet af reklamationsperioden. Vi kan ikke få reservedele fra producenten. Der vil blive taget hånd om alle enheder under reklamation, såfremt dette er berettiget.


Fremhævede punkter
  • 10 timers batteritid
  • Indbygget højtaler og mikrofon
  • Kompakt
  • Stemme Memo op til 30 minutter
  • Oplader enten via USB eller strømkabel
  • Kompatibel med SDHC kort op til 32GB