PlexTalk Pocket Linio

HMI-nr.: 74515 - Funktionel håndholdt DAISY-afspiller

Pris inkl. moms: 5.500,00 kr

Tilsvarende produkter

Victor Reader Stream II

HMI-nr.: 76988 - Danmarks mest populære håndholdte DAISY Lydbogsafspiller!

HMI-nr.: 74515

 

PlexTalk Pocket Linio er en lille handy DAISY Lydbogsafspiller, som samtidigt har avanceret optagefunktioner, der gør det muligt at læse og optage DAISY-bøger i høj kvalitet. I modsætning til den billigere PlexTalk Pocket PTP1 understøtter PlexTalk Pocket Linio Online DAISY formatet, hvilket på sigt vil gøre det muligt at hente bøger direkte ned på afspilleren fra NOTA via et trådløst netværk.

 

PlexTalk Pocket Linio har også en indbygget kalender hvor man kan indtale eller indskrive aftaler og sætte en kalenderalarm. Kalenderen kan dog ikke i skrivende stund synkroniseres med for eksempel Exchange eller Google Calendar applikationer.

 

Den har en indbygget talesyntese til oplæsning af E-Tekster (elektroniske tekster). Desuden er der en indbygget tale der gør det muligt at navigere rundt i det logisk opbyggede menu system.

Som det er kendt fra de fleste moderne DAISY-afspillere kan man justere hastighed fra langsom, over normal til hurtig afspilning af bøger. Der kan samtidig justeres på diskantniveau og lydstyrke.

Der er avanceret navigeringsfunktioner til rådighed, som afhænger af hvilket format der anvendes og hvordan eventuelle DAISY-bøger er tilrettelagt. I DAISY-bøger kan der, såfremt bogen understøtter det, "navigeres på niveau", "side", "frase" og "tidshop".

 

PlexTalk Pocket Linio kan også læse tekstfiler i forskellige formater, .txt, .html, .doc og .docx. Her kan der som oftest navigeres på en eller flere af følgende niveauer: Tegn, ord sætninger, afsnit, sider samt overskriftsniveauer i .html og .docx filer.

 

PlexTalk Pocket Linio understøtter bøger og materialer fra Audible.com samt Bookshare.org. Begge udbydere kræver at du enten har konto eller abonnement hos dem.

Enheden understøtter afspilning af lydfiler, i MP3, WMA, Wave, OGG Vorbis samt AMR-WB+. Såfremt et eksternt CD Drev anvendes kan almindelige musik CD'er også afspilles.

Der kan sættes bogmærker i alle typer af læsemedier, helt op til 10.000 stk.

 

Du kan optage via den indbyggede mikrofon eller via en ekstern mikrofon. Du kan optage i en række formater, herunder Wave, MP3-256 Kbit, MP3-128 Kbit. Der kan i nogle tilfældes mellem optagelse i mono og stereo.

Med samtidig anvendelse af PlexTalk Recorder Studio, er der mulighed for at tilrette dine optagelser og strukturerer, eksempelvis indlæsninger i struktureret niveauer, indsætte sidetal redigere fraser og meget mere.

 

Der kan tilkøbes et eksternt Pocket CD Edition til overførsel af DAISY bøger fra CD til afspillerens SD-kort.

 

Vigtig information: Vi kan desværre ikke udføre reparationer på PlexTalk Pocket Linio der ikke er under garanti eller reklamationsret. Vi kan ikke få reservedele fra leverandøren.

 

Fremhævede punkter:

  • 10 timers batteritid
  • Kalender
  • Indbygget højtaler og mikrofon
  • Eksternt stik til mikrofon eller Line-in
  • Stemme Memo op til 30 minutter
  • Oplader enten via USB eller strømkabel
  • Kompatibel med SDHC kort op til 32 GB