Carsten Forkortelser

Talesyntesen Carsten har det med at bruge forkortelser. Følg nedenstående vejlending, hvis du gerne vil ændre på det.

Talesyntesen Carsten fra Mikroværkstedet har det med at bruge forkortelser i standardopsætningen. Eksempelvis siger Carsten "januar" i stedet for Jan, og "meter" i stedet for m, for blot at nævne nogle få.

For at få Carsten til at sige bogstaver korrekt og fjerne så mange af forkortelserne såsom Jan og HK med videre, skal du følge nedenstående vejledning, hvis du gerne vil ændre på det.

Du skal først og fremmest sikre dig at du har Carsten version 4.1.0. Nedenstående vejledning fungerer udelukkende til denne version.

 

Har du Carsten 4.1.0? Følg nedenstående:

  1. Find Carsten-installationen i Programmer/Mikrov
  2. Eller mappen programmer (x86)@mikrov\ hvis det er en 64-bit computer
  3. I mappen /Standard finder du en masse tekstfiler:
abbrev
abbrev_fuld_ekspansion
abbrev_uden_ekspansion
brugerforkortelser
brugerlex
default
forkortelser
orddeling
specialtegn
stavning
tal
userlex

Du skal omdøbe filtypen for fem af disse tekstfiler. Nedenfor finder du en oversigt over hvilke. Filtypen skal omdøbes til eksempelvis .old i stedet for .txt. Dette gøres enten fra menuen eller ved at trykke på F2 når markøren er på filnavnet og så ændre .txt til .old.

abbrev_fuld_ekspansion.old
brugerforkortelser.old
forkortelser.old
stavning.old
tal.old

De resterende filer skal ikke ændres. Du skal herefter genstarte din computer.

 

Viser det sig at ovenstående ikke løser problemet med Carsten forkortelserne er forklaringen følgende:

Du har på et tidligere tidspunkt åbnet Indstillinger for Carsten programmet og lavet en ændring. Herved opretter Carsten en specifik mappe med lige netop den eller de ændringer du har foretaget. Mappen bliver placeret i Brugere ("Users" på engelsk) på dit C:/ drev og navngives "mikrov". Denne mappe skal enten fjernes eller også skal filerne omdøbes akkurat som ovenstående vejledning. Herefter skulle problemet være løst.